Paris, B.A. – Bag lukkede døre

Bag lukkede døre af B.A. Paris er en psykologisk thriller, som velfortjent har ligget nr. 1 på Sunday Times Bestsellerliste. Bogen er udgivet ved Forlaget Jentas og den første af forfatteren, som er udgivet på dansk.

5 ud af 5 stjerner fra Andrups Bookshelf

Bag lukkede døre… tja… fra side 1 fik jeg lyst til at gemme mig bag lukkede døre og fortære bogen i én mundfuld. En helt utrolig psykologisk, nervepirrende thriller, som fik mig til at klappe i hænderne over de velskrevne ord, svede af det grusomme spil og binde negle i frustration. B.A. Paris’ bog skildrer et liv med det perfekte ydre. Men så snart man begynder at kradse i overfladen krakelerer og smuldrer det smukke billede til et dystert og modbydeligt fangehul med en kvindes frustrerede og desperate skrig som baggrundsmusik.

Jeg kan kun give denne bog mine varmeste anbefalinger, og hvis du trænger til at blive overbevist om, at selv om livet kan være hårdt eller trivielt en gang imellem, så har du det nok egentlig meget godt, når det kommer til stykket. MEN beslutter du dig for at læse Bag lukkede døre, så forbered dig på at brænde aftensmaden på, lade tøjet blive muldent i vaskemaskinen og lade støvsugeren gå i tomgang, for du får ikke tid til at passe de huslige pligter, når først B.A. Paris får din opmærksomhed.

God læselyst – Frøken Andrup

2 thoughts on “Paris, B.A. – Bag lukkede døre

  1. Hej Frk: Andrup

    Det er virkelig en af de bedre bøger jeg åd den også råt, den er umulig at ligge fra sig igen når man først har fået hul på den.
    jeg elsker sådan nogle psykologiske thriller, hvis du har andre i kikkerten hører jeg gerne fra dig.
    mvh. Linda Andersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *